onsdag den 6. januar 2016

OEHLENSCHAGER: MORGENVANDRING

Universalromantik også kaldt organismetanken, er en monistisk verdensopfattelse, mono kommer af latin og betyder ”én” dvs. Enhedsorienteret.  Med det menes det at alt er dybest set ét – og at alt hænger sammen. Når vi oplever verden som splittet og har svært ved at se meningen i tingene, er det, fordi vi anlægger en forkert, rationel synsvinkel ifølge universalromantikken. I virkeligheden kan man ved intuition, drøm og digterisk kreativitet få indblik i, at alt hænger sammen.
Vi er alle del af et stort kosmos; naturen, der er gennemstrømmet af ånd. Denne besjæling af naturen kaldes panteisme, begrebet betyder, at Gud er i og gennemstrømmer alt. Denne opfattelse, at alt er en del af naturens og åndens store helhed. Det er i universalromantikken at man især møder Adam Oehlenschläger. Digtet ”Morgen vandring” er skrevet af Oehlenschläger og i dette digt møder man universalromantikkens verdensopfattelse.

Digtets hovedtemaer er glæden og det åndelige ved naturen og stoltheden over fortiden, hvor naturen var uberørt i modsætning til den nye dyrkede natur som er overdraget til uvidende mennesker. Digtet handler om en digter der er ude og morgen vandre i naturen. Under hans vandring opdager han en Steenhob på den mark han betræder og han ser tilbage i fortiden. Under disse iagttagelser, kommer digteren i dialog med en kornmark og en sammenligning gennemstrømmer ham og han måler naturens skønhed med hans plads i samfundet, han får denne enhedsfølelse, som er typisk Universalromantikken.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar